Respect for naturklenodiet Bulbjerg
BulbjergNatur
  • © 2022 Christen Axelsson Contact Me 0

BulbjergNatur

3.3.2024

Palle Jensen i Nordjyske: Eksborgmesters udsagn er forkerte og fordrejede - -
KLIK


2.3.2024

Brev fra Foreningen til ordførerne i forligskredsen om udvidelsen af Testcenter Østerild
+ til medlemmerne i Kommunalbestyrelsen i Thisted Kommune.
KLIK



1.3.2024
Fra Nordjyske om destruktion af natur
KLIK


22.2.2024
Fra Helsingør Dagblad

Stacks Image 128



29.1.2024 Nordjyske

30.01.2024 09.07 Protest samler lokalsamfund: Foreninger støtter modstand mod møller | Nordjyske.dk
https://nordjyske.dk/nyheder/thisted/protest-samler-lokalsamfund-foreninger-stoetter-modstand-mod-moeller/4772595 1/10
VINDMØLLEENERGI
Protest samler lokalsamfund: Foreninger støtter
modstand mod møller
Otte beboerforeninger i Hannæs-Østerild-området bakker op bag Foreningen
imod Kæmpevindmøller ved Bulbjerg - det styrker foreningens arbejde, siger
formand Ulrik Iversen
Foreningen imod Kæmpevindmøller ved Bulbjerg kritiserer planer om at udvide testcentret i Østerild
som det bliver muligt at teste møller optil 450 meters højde. Nu får den støtte fra otte lokale
beboerforeninger.
Foto: Henrik Bo
Jens Fogh-Andersen
Journalist
30. januar 2024 kl. 15:52
30.01.2024 09.07 Protest samler lokalsamfund: Foreninger støtter modstand mod møller | Nordjyske.dk
https://nordjyske.dk/nyheder/thisted/protest-samler-lokalsamfund-foreninger-stoetter-modstand-mod-moeller/4772595 2/10
Siden oktober, da muligheden af at udvide det nuværende testcenter i Østerild, så her fremover bliver plads til at teste havvindmøller meden højde på op til 450 meter, har Foreningen imod Kæmpevindmøller ved Bulbjerg haft travlt.
Efter i en årrække at have været en hvilende forening var nyheden om udvidelsesplanerne det, der skulle til, for at vække foreningen til live igen. Og det er der opbakning til.
Det stod helt klart efter den ordinære generalforsamlingen forleden. Måles opbakningen til foreningen på antallet af stole, der blev stillet op i mødesalen på Frøstrup Kro, er den stor.
- Vi havde regnet med omkring 80 deltagere, men der var behov for at stille
flere stolerækker op. Fremmødet var stort, og vi fik både flere medlemmer og
rigtig mange input til, hvordan vi skal arbejde videre frem, fortæller Ulrik
Iversen, formand for Foreningen mod Kæmpevindmøller ved Bulbjerg.
30.01.2024 09.07 Protest samler lokalsamfund: Foreninger støtter modstand mod møller | Nordjyske.dk
https://nordjyske.dk/nyheder/thisted/protest-samler-lokalsamfund-foreninger-stoetter-modstand-mod-moeller/4772595 3/10
- Vi er ikke modstandere hverken af grøn omstilling eller vedvarende energi. Vi er, som foreningens
navn siger, modstandere af de kæmpestore vindmøller, siger Ulrik Iversen
Privatfoto
Han tilføjer, at foreningen på generalforsamlingen klart kunne give udtryk
for, at der allerede er fuld gang i arbejdet - og det har der været siden oktober
sidste år. Ikke mindst som led i bestræbelserne for at sætte ord på
modstanden mod planerne om at udvide testcentret.
- Efter at have været en hvilende forening i nogle år, har vi hele tiden været
nogen til at tage hånd om foreningen. Og nu hviler vi ikke mere. Vi opkræver
igen kontingent, medlemstallet er oppe på 150 medlemmer, og nu kan vi
arbejde i vished om, at foreningen har opbakning fra otte beboerforeninger i
området. Det er med til at styrke os i det videre arbejde, hvor lokalområdets
støtte er vigtig, siger Ulrik Iversen.
30.01.2024 09.07 Protest samler lokalsamfund: Foreninger støtter modstand mod møller | Nordjyske.dk
https://nordjyske.dk/nyheder/thisted/protest-samler-lokalsamfund-foreninger-stoetter-modstand-mod-moeller/4772595 4/10
Han forudser, at foreningen i den kommende tid skal løfte en opgave på
lokalsamfundets vegne.
- Vi er ikke modstandere hverken af grøn omstilling eller vedvarende energi.
Vi er, som foreningens navn siger, modstandere af de kæmpestore vindmøller.
Kommer de, får det negativ konsekvens for mange af de gode tiltag,
lokalsamfundet arbejder med lige nu. For eksempel at sikre bosætning og
udvikling i lokalområdet. Kommer udvidelsen, vil det føre til fraflytning og
affolkning og på den måde kommer testcentret til at spænde ben for den
udvikling, de lokale beboerforeninger arbejder for.
Siden oktober har foreningen arbejdet for at sætte ord på det, den ser som
negative konsekvenser af en udvidelse af testcentret.
- Nu har generalforsamlingen valgt en bestyrelse til at fortsætte arbejdet. Vi
er valgt for et år, men rigtig meget tyder på, at der er brug for at arbejde
længere end det, siger Ulrik Iversen.


26.1.2024
Kristeligt Dagblad
Pasted Graphic


26.1.2024
Weekendavisen
Stacks Image 118
Farlige vinde . Flere kæmpemøller er en trussel mod Thylejrens eksistens og vil få store konsekvenser for lokalsamfundet.
Hans Mortensen
Der er måske ikke så meget 
summer of love over Thylejren sådan en dag i januar, hvor det har regnet, frosset og sneet, lige så længe nogen kan huske. Man må forcere store vandhuller for at komme rundt i lejren, hvor der fortrinsvis lugter af brænderøg fra de ovne, der kæmper for at holde huse og skure af varierende kvalitet opvarmet.
Men selvom der hverken er dansende hippier, Gasolin eller Gnags, er der alligevel en rød tråd til det alternative samfund, de tusinder af tilrejsende drømte om at skabe på den plet sandjord, de havde købt for billige penge af den tidligere modstandsmand og spaniensfrivillige Leo Kari i 1970.
Det Ny Samfund eller Thylejren ved Frøstrup har siden dengang overlevet på trods af meget og er i dag bolig for små 100 børn og voksne.
Men nu er eksistensen truet. Ikke af en vrangvillig omverden, som det tidligere har været tilfældet. I 1995 gjorde daværende miljøminister Svend Auken lejren lovlig gennem en særlov. Heller ikke af økonomisk ruin, for lånet fra købet i 1970 er for længst betalt ud.
Truslen kan anes et sted over trætoppene. 300 meter høje vindmøller ved det berømte testcenter i Østerild få kilometer væk. Østerild er udpeget som et af to mulige placeringer, hvor der kan testes endnu større havvindmøller på op til 450 meter. Bliver Østerild sluttelig valgt som det mest egnede sted, vil det kræve en betydelig ekspropriation af jord. Herunder så betydelige dele af den jord, lejren i Frøstrup ligger på, at det er tvivlsomt, om det efterhånden gamle ny samfund kan leve videre.
Det vil være en særegent ond skæbnefortælling, hvis det i sidste ende bliver vindenergien og klimapolitikken, der kommer til at afslutte eksistensen for et samfund, der i sit udgangspunkt er forbundet med naturen og den alternative energi. Thy, der var fiskernes og bøndernes, blev i 1970 også hippiernes. Det var faktisk begyndt allerede i januar det år, da John Lennon og Yoko Ono var på et længere ophold i området og blandt andet besøgte det alternative Verdensuniversitet i Skyum Bjerge.
Men det skete for alvor med etableringen af lejren, og en af dem, der var med, var Preben Maegaard, der senere blev en af pionererne inden for vindenergi med etableringen af Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi i Hurup, Thy.
Klima eller miljø?
Men historien er mere end fortællingen om skæbneironi. Den handler også om en sagsbehandling, der rejser flere spørgsmål, end den giver svar. Og så handler den om det helt store dilemma, der opstår, når klimapolitik og miljøpolitik ikke længere er hinandens grønne venner, men bliver modsætninger.
Inde i lejren er der imidlertid mest forvirring og utryghed.
»Vi ved faktisk ikke ret meget, for vi får ingen informationer ad officielle kanaler. Det, vi ved, er det, vi kan skrabe sammen ved egen hjælp, og det har skabt stor usikkerhed om fremtiden. Skal vi lukke, vil man forsøge at flytte lejren? Det gør det meget svært for os at agere,« siger en af lejrens talspersoner Ruben Thuesen.
Han har selv boet i lejren i 11 år, først i en skurvogn og siden i et hus, han købte, efter at den tidligere ejer var død. Ruben Thuesen har børn, der er født i lejren, hvor også børnenes mor er født og opvokset. Han har ligesom de fleste andre beboere svært ved at overskue tanken om at skulle flytte til et andet sted.
Det samme har 84 årige Vagn Åge Søgård Jeppesen. Han kom kørende på sin knallert til stedet i sommeren 1970, og han vidste med det samme, at her hørte han til. Han viser et billede af sig selv fra den sommer. Vagn står på toppen af noget, der på halsbrækkende vis ligner en skulptur af grene. Den er ikke helt ulig et værk, der står ved husets indgang, men det er ikke den samme.
»Det er måske en redningsbåd, der står på højkant, det tror jeg, det er,« siger han om det nuværende værk.
Både Vagn og Ruben bedyrer, at de intet har imod vindenergi, tværtom. Men hvorfor lige her? Ingen af dem har en plan for, hvad de skal gøre, hvis det ender med en hel eller delvis lukning af lejren.
»Hvis de kommer og siger, jeg skal flytte, tager jeg ørepropper i,« siger Vagn.
En af grundene til usikkerheden er at finde i et notat fra Plan- og Landdistriktsstyrelsen fra 13. december sidste år. Det er her, man efter gennemgang af otte mulige placeringer af et nyt testcenter når frem til, at der kun er to egnede. Østerild og Ballum ved Vadehavet.
Kun én bolig
Ifølge notatet vil 21 boliger i området ved Østerild komme til at ligge i et område, hvor støjgrænsen overskrides, og hvor der derfor må eksproprieres.
Det drejer sig om 20 boliger i området Hjardemål Klit, mens det i en note om de 60 boliger i Thylejren hedder:
»Frøstruplejren med udnyttet tilladelse til opførelse af op til 60 bygninger til helårsbeboelse vil blive berørt grundet støjkrav. Lejren udgør en samlet ejendom og er her talt med som blot én bolig. Det vurderes umiddelbart, at ca. halvdelen af bygningerne til helårsbeboelse vil skulle nedlægges ved et scenario med to 450 meter møller.«
60 boliger er med et pennestrøg blevet til én. Men det er ikke det eneste. Ruben Thuesen forklarer, at det netop er lejrens nerve, købmandsbutikken, cafeen, baderummene og værkstedet, der ligger tættest på testcentret, så reelt vil der være tale om en lukning af det hele.
Noget tyder da også på, at det er en velbegrundet bekymring. I powerpoints, som styrelsens embedsfolk i december havde med til et møde med repræsentanter for forvaltningen i Thisted Kommune, skriver man:
»Vindbranchens og DTU’s indledende støjanalyse viser, at forventeligt op mod 40 boliger samt hele Frøstruplejren vil blive berørt af en udvidelse med fem 450 meter høje møller. Vindbranchen og DTU arbejder på at tilpasse placeringsscenarier bl.a. for at reducere antallet af boliger mest muligt.«
Styrelsens beregninger, hvor lejren medtælles som én bolig, vækker stor undren i både Thylejren og området i det hele taget, fordi andre mulige placeringer er fravalgt blandt andet med begrundelsen, at antallet af berørte boliger er højere. Det var på den baggrund, at et enigt byråd i Thisted med Venstre-borgmester Niels Jørgen Pedersen i spidsen i december skrev til minister for by, land og kirke Morten Dahlin.
»Vi vil først og fremmest som samlet kommunalbestyrelse gøre opmærksom på, at vi er imod en udvidelse af testcenteret med møller op til 450 meter. Derudover vil vi gerne give udtryk for vores frustration over, at vi som kommunalbestyrelse og lokalsamfund ikke er blevet inddraget i processen. En eventuel udvidelse af Testcenter Østerild kan få direkte konsekvenser for mere end hundrede borgere, der må flytte fra deres hjem. Det har naturligvis også bredere betydning for et lokalsamfund som Østerild,« hedder det blandt andet i brevet, der blev afsendt, efter at omkring 300 borgere 19. december demonstrerede foran rådhuset i Thisted.
Fjern en klit
En af dem, der mødte op ved den lejlighed, var brugsuddeler i Frøstrup Mikael Vold Lassen, der i dagens anledning lukkede Brugsen.
»Hvis det her gennemføres, vil det få store konsekvenser for lokalsamfundet. Det er ikke kun de mennesker, der mister deres bolig, der bliver berørt. Vurderingen er, at to skoler vil miste elevgrundlaget og lukke, hvis så mange mennesker forlader området. Og lukker skolerne, kender vi historien fra andre steder. Så flytter familierne, og ingen nye kommer til. Vi har lige nu en økonomisk sund brugs, men vi kan ikke tåle en stor fraflytning,« siger han.
Mikael Vold Lassen er selv tilflytter og siger, at det var naturen, der lokkede ham til området. Fra Frøstrup er der en lille halv snes kilometer til Danmarks eneste fuglefjeld, Bulbjerg Knude. Området ved Bulbjerg og fiskerlejet Lildstrand fik i december såkaldt dark sky-certifikat som kun det andet område i Danmark. Det gives til beboede områder, hvor det er så mørkt, at man uden lysforurening kan se stjernehimlen. I den forbindelse er det måske værd at nævne, at Forsvaret modsatte sig en nu opgivet placering tæt på et skydeterræn i Ringkøbing-Skjern Kommune med blandt andet denne formulering.
»Ydermere vil lysforurening indebære, at der ikke kan gennemføres mørkeskydninger.«
Brugsuddeler Mikael Vold Lassen siger:
»Vi bor i udkanten af udkanten, men vi har uspoleret natur, som betyder, at folk flytter hertil, og turister i tusindvis besøger os. Det kan vi ikke acceptere, at man ødelægger på grund af et testcenter.«
Noget af det, der i den forbindelse har fået brugsuddeleren på barrikaderne, kan man læse om i det tidligere omtalte notat fra Plan- og Landdistriktsstyrelsen.
»Det er vindbranchens vurdering, at området opfylder branchens krav til både terræn- og vindforhold, hvis der fjernes en klit beliggende i området umiddelbart vest for nye testvindmøllepladser nord for det eksisterende testcenter.«
I præsentationsmaterialet til Thisted Kommunes forvaltning skriver styrelsen, at man opererer med to mulige modeller for opstilling af møller i området:
»Begge opstillingsscenarier vil have betydning for en fredet klit jvf. Overfredningsnævnets afgørelse af 28. december 1984. Arealet er udpeget som fredskov og også omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3. Der er desuden skov fredet efter skovlovens § 25 i området. I begge scenarier vil den nordligste mølle være placeret i et område udpeget som Natura 2000 (habitatområde). Hele området er udpeget som bevaringsværdigt landskab i 2009.«
Mikael Vold Lassen har tidligere gennem den lokale turistforening arbejdet for, at Nationalpark Thy, der i dag slutter ved Hanstholm, skal udvides, så den går helt til fuglefjeldet i Bulbjerg.
Ved indvielsen af den oprindelige nationalpark i 2008 læste digteren Knud Sørensen et digt, han havde skrevet til lejligheden.
engang
syntes den opgave umulig:
At drage grænsen
mellem natur og kultur
at forene
menneskets natur
med naturens menneske
i en fælles drøm
om mangfoldighed.

Det er den grænsedragning, beboerne i Thylejren og de andre lokale mener, man har misset i iveren for at teste vindmøller, der er en del af vejen til opfyldelsen af klimamålene.
»Hvis man begynder at skære toppen af klitterne for at få det rigtige vindindfald, er det gået for vidt. Det er natur, man ikke ser andre steder. Blandt andet er klitterne eneste voksested for Thy-gøgeurten,« siger Mikael Vold Lassen.
Tilbage i Thylejren venter man stadig på besked om, hvorvidt man er købt eller solgt.
»Hvis det bliver besluttet at udvide testcentret og nedlægge Frøstruplejren, fjerner man således ikke alene en ’landsby’ med 96 beboere, 60 helårsbeboelser og flere fællesbygninger med de økonomiske og sociale konsekvenser, det har for lokalområdet, men man fjerner også en dansk kulturinstitution og turistattraktion,« skriver lejren i et brev, der er sendt til en række beslutningstagere.
Alligevel besluttede partierne bag den politiske aftale om testcentre, regeringen, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Konservative og Liberal Alliance i december at gå videre med en screening af netop Østerild som mulig placering. Muligvis uden at have læst slutningen på Knud Sørensens digt til Nationalpark Thy.
Går stille
gennem det landskab
som århundreder formede
går seende
går lyttende
medbringende den lugtesans
som her
er sat i frihed.
Og en trane
letter et sted bagude
og en svartbag jamrer
gennem flere horisonter
og så mærker jeg på kinden den blæst
som her
var skaberen
og skaberen kryber ind i mit øre
hvisker:
Jeg kræver kun ydmyghed.


24.1.2024
Værditab for huse nær vindmøller. Weekend Avisen 24.1.2024
KLIK


21.1.2024
Ulrik Iversen i Kristeligt Dagblad
. KLIK


21.1.2024

Indlæg i Nordjyske af Palle Jensen, Hanstholm
KLIK


9.1.2024
Ulrik Iversen: Indlæg i Jyllandsposten
. KLIK


28.12.2023
Fra Politiken d.d. Læserbrev C Ax.
KLIK


22.12.2023

Fra Kommunalbestyrelsen i Nordjyske
. KLIK


21.12.2023

Fra DR “Naboer undrer sig - -
KLIK





21.12.2023
Fra demonstrationen/Nordjyske
Brugsen var lukket
KLIK






20.12.2023

Nordjyske om byrådet efter demonstrationen/Ulla Vestergaard
KLIK


19.12.2023
Indlæg i Nordjyske ved Lasse Middelboe
KLIK


18.12.2023

Indlæg i Jyllandsposten af Jens Tilma, Lild
. KLIK


18.12.2023
Om morgendagens demonstration i Nordjyske
KLIK


17.12.2023
Kun to placeringer er nu i spil til omstridt testcenter med gigantiske vindmøller
https://nyheder.tv2.dk/samfund/2023-12-15-kun-to-placeringer-er-nu-i-spil-til-omstridt-testcenter-med-gigantiske-vindmoeller



Stacks Image 64




Regeringen og SF, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet har indgået en aftale om energiparker. Se nedenfor. Partierne lægger i kommentarerne til aftalen megen vægt på beskyttelse af enestående natur. Men det fremgår samtidig i aftalen, at der kan dispenseres for skov- og strandbygglinien om nødvendigt. Læs nærmere:

Aftale om større energiparker på land og mere kompensation til naboer til solceller og vindmøller
Publiceret 12-12-2023
Klima og vejr
Energi og råstoffer
Nu bliver det nemmere at opføre større energiparker på land med solceller og vindmøller, som skal bidrage til volumen og hastighed i den grønne omstilling. Energiparkerne har samtidig potentialet til at blive grønne kraftcentre, som også kan bidrage til den lokale udvikling – særligt i landdistrikterne. Dertil får naboer og lokalsamfund større del i gevinsterne.
Der er nu bred enighed om rammerne for større energiparker på land og om at tage et stort skridt på vejen mod en firedobling elproduktionen fra sol og vind på land frem mod 2030.
Regeringen har indgået en aftale med SF, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet om at bane vejen for udbygningen af vedvarende energi på land, som er den hurtigste og billigste udbygning.
Se Klimaaftale om mere grøn energi fra sol og vind på land 2023.
Udbygningen af vedvarende energi kan nu også ske gennem etablering af større energiparker på land med solceller og vindmøller med mulighed for at kombinere parkerne med PtX-anlæg og relevante virksomheder, som kan skabe udvikling lokalt. Regeringen og aftalepartierne er enige om, at det fremadrettet skal være lettere og hurtigere at bringe større, sammenhængende arealer i spil til energiparker. Staten vil samtidig få mulighed for hel eller delvis overtagelse af myndighedsbehandlingen af energiparkerne, så de kan blive etableret hurtigere og lettere end i dag.  
Kompensationen til de naboer og lokalsamfund, der bidrager med arealer til den vedvarende energi, øges. I alt kommer cirka 2,5 milliarder kroner til at gå til naboer og lokalsamfund via grøn pulje og VE-bonusser. Indbetalingerne til grøn pulje gøres også mere fleksibel til gavn for lokalsamfundene.
”Det skal være en vindersag at få en energipark. Solceller og vindmøller fylder i landskabet, og de skal opføres i samspil med omgivelserne. Og vi baner vejen for grønne kraftcentre, der kan skabe lokal udvikling og vækst. Det skal ske samtidig med, at naboer og lokalsamfund får mere ud af gevinsterne ved vedvarende energi. Fremover får vi brug for meget mere el til elbiler, varmepumper og til erhvervslivet. Lige nu går det for langsomt med vedvarende energi på land, så jeg er glad for, at så mange partier tager ansvar for at få sat både mængden og farten op,” siger klima-, energi og forsyningsminister Lars Aagaard  
”Det er alfa og omega, at løsningerne på naturkrisen og klimakrisen kan gå hånd i hånd, og denne aftale er et godt eksempel på, hvordan vi har fundet en balanceret løsning. Danmark er et lille land, og der er rift om pladsen. Derfor må vi acceptere, at nogle vindmøller eller solceller skal placeres i nærheden af naturarealer. Men vi går ikke på kompromis med sårbare naturområder, og vi tager vidtgående hensyn til naturen og miljøet, når der skal etableres energiparker. Det er vigtigt, at vi på den måde sikrer, at værdifuld og sårbar natur ikke tager skade,” siger miljøminister Magnus Heunicke.
”Vi har alle et ansvar for den historiske omstilling til grøn energi. Men vi skal sikre, at naboer til kommende energiparker bliver kompenseret ordentligt for det ansvar, de løfter. Derfor er jeg selvfølgelig glad for, at vi med aftalen sikrer bedre kompensation lokalt. Både med højere kontante gevinster til naboerne og med ekstra midler til tiltag i lokalområdet. De nye energiparker er samtidig en god mulighed for at skabe udvikling og flere arbejdspladser lokalt,” siger minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin.
”De danske produktionsvirksomheder spiller en vigtig rolle, når vi skal i mål med den grønne omstilling. Derfor er jeg glad for, at vi med aftalen baner vejen for, at energiparkerne også kan være med til at udvikle lokale, grønne kraftcentre med lokale økosystemer, ved at virksomhederne kan placeres omkring energiparkerne,” siger erhvervsminister Morten Bødskov.
”Gevinsten ved at opstille solceller og vindmøller på land bliver nu meget større for naboer og lokalsamfundet. Det er vigtigt for Socialdemokratiet, at lokal opbakning og hurtig udbygning af vedvarende energi går hånd i hånd,” siger Lea Wermelin, klima-, energi- og forsyningsordfører for Socialdemokratiet.
“Vi skal have flere vindmøller og solceller op på land, og det skaber vi nu en god ramme for. Det har været frustrerende de seneste par år at se, at der simpelthen ikke kom møller op. Nu fjerner vi sten på vejen for udviklerne. Samtidig styrker vi den lokale gevinst, og det har været vigtigt for Venstre. De kommuner, som tager ansvar for at producere grøn energi til resten af samfundet, får en større økonomisk gevinst. Ligesom naboerne bliver bedre kompenseret. Lokal opbakning er central for at komme videre,” siger Linea Søgaard-Lidell, klima-, energi- og forsyningsordfører for Venstre.
”Der er ofte mange interesser i spil, når der skal sættes vindmøller og solceller op på land – dem skal vi lytte til. Med aftalen i dag sætter vi en tyk streg under, at grøn omstilling og lokal udvikling hænger sammen. Vi giver nu flere penge til kommuner og naboer, som tager ansvar og siger ja til energiparker i deres områder. Og vi baner vejen for, at energiparker kan blive grønne kraftværker, som skaber nye grønne arbejdspladser – særligt i landdistrikterne. Vi har alle et ansvar i den grønne omstilling, og nu gør vi det faktisk lidt sjovere at bidrage lokalt,” siger Henrik Frandsen, klima-, energi- og forsyningsordfører for Moderaterne.
”Jeg er glad for, at vi nu sikrer flere penge til kommunerne og naboer til nye vindmøller og solceller. Det er kun rimeligt at de får en større økonomisk gevinst. Naturen og grøn energi skal ikke være hinandens modsætninger, det er simpelthen ikke her kampen skal stå. Derfor er det afgørende for SF, at vi passer på den sårbare natur, når der skal gives plads til vedvarende energi,” siger Signe Munk, klima-, energi- og forsyningsordfører for Socialistisk Folkeparti.
”Mere grøn energi er fuldstændig afgørende for den grønne omstilling. Vi kan ikke nøjes med vindmøller til havs, vi skal også have sat skub i udbygningen på land. For Det Konservative Folkeparti har det været vigtigt, at sikre den helt rigtige balance mellem vindmøller og natur. En balance, som ellers kan synes svær, men heldigvis kan vi løse meget i fællesskab. Med denne aftale udbygger vi vindenergien til lands samtidig med, at vi beskytter de vigtige §3 naturarealer,” siger Mona Juul, klima-, energi- og forsyningsordfører for Det Konservative Folkeparti.
”Udbygningen af vedvarende energi på land går for langsomt, og Enhedslisten er glade for, at vi med aftalen får afklaret en række vilkår, så kommuner kan komme hurtigt videre med planlægningen, og at vi i Enhedslisten har sikret beskyttelsen af den mest sårbare natur. Vi har knoklet for vedvarende energi på byernes tage og er glade for, at der i aftalen er sikret et forslag til solcellestrategi i starten af 2024, og at der er afsættes 178 mio. kr. til at sikre flere solceller i byerne. Tage og arealer i byerne til solceller skal prioriteres højere end store solcelleparker i naturen,” siger Søren Egge Rasmussen, klima- og energiordfører for Enhedslisten.
”Udbygning af vind og sol på land er den hurtigste og billigste vej ud af fossil afhængighed. Men uden tilstrækkelig lokal forankring, kommunal opbakning og behørigt hensyn til naturen er vi i Radikale Venstre bange for at udbygningen ikke kommer op i fart igen. Det er ikke nogen hemmelighed at Radikale Venstre gerne havde set en mere omfattende aftale, som kunne sikre en firedobling af produktionen af grøn energi på land. For selv om naboer og kommuner nu kan se frem til øget kompensation, når vi ikke i mål med denne aftale. I Radikale Venstre ser vi frem til at modtage anbefalinger fra NEKST og tage hånd om de barrierer, der i dag betyder, at vind og sol ikke høstes i tilstrækkelig grad i det danske landskab,” siger Samira Nawa, klima-, energi- og forsyningsordfører for Radikale Venstre.
”Alternativet bakker selvfølgelig op om at sikre mere grøn energi, og derfor er vi med. Jeg synes dog, det er en fejl, at regeringen med denne delaftale åbner en kattelem for, at grøn energi kan opsættes på bekostning af naturen. Vi oplever en tendens hos SVM-regeringen, hvor den grønne substans, i ellers fornuftige aftaler, udvandes. Vi har ufatteligt lidt natur i Danmark, og vi kan godt finde andre steder at placere den grønne energi,” siger Franciska Rosenkilde, politisk leder og klima-, energi- og forsyningsordfører for Alternativet.
Et mere grønt og sikkert Danmark
Aftalen afhjælper det voksende behov for elektrificering til elbiler, varmepumper, i industrien samt strøm til produktion af nye grønne brændstoffer til fly og skibe.
Den udmønter dele af Klimaaftalen fra 2022, hvor en bred kreds blev enig om at udbygge vedvarende energi for at både at skabe et mere sikkert og energiuafhængigt Danmark og Europa efter Ruslands invasion af Ukraine. Og for at imødegå klimaforandringerne med grøn omstilling og et endegyldigt farvel til sort energi.    
Aftalepartierne også enige om at sætte gang i en dialog med VE-branchen og grønne organisationer for at indgå en frivillig brancheaftale, som opfordrer til et fokus på sameksistens mellem anlæg og natur.
Stacks Image 94
Stacks Image 97
Stacks Image 102
Stacks Image 60
3.12.2023
Kronik i Politiken


/
2. sektion
/03.12.2023


Vindmøller er grøn energi, men det kan være udfordrende for beboerne i nærområdet. Kronikøren repræsenterer en gruppe, der ikke føler sig hørt i sit lokalområde. Arkivfoto: Jens Dresling

Det er let at være grøn, når man bor i byen
Den grønne omstilling, der skal være med til at redde jordens klima- problemer, har potentialet til en særdeles farlig demokratisk konflikt. Ændringen er nødvendig, men kendsgerningen er, at intet af det, der skal etableres, berører folk i byerne, mens det på landet medfører voldsomme forandringer. 
Anders Bune
MED UJÆVNE mellemrum sender udkantsområderne chokbølger ind over de etablerede magtcentre. De amerikanske republikanere med Donald Trump i spidsen, som det største og farligste eksempel, men tendensen er tydelig verden rundt. I Spanien har man oplevet fænomenets styrke, og i Holland gik de hollandske bønder med succes i krig med den grønne omstilling.
Herhjemme har det længe ulmet og dannet baggrund for voldsomme og ofte uventede valgresultater både kommunalt og nationalt.
I 2015 oplevede vi her i Danmark, at Venstre i Sønderjylland, som ellers havde været partiets kerneland, tabte katastrofalt til Dansk Folkeparti. Vi har fået en ordentlig røvfuld, udtalte daværende minister Peter Christensen. Reaktionen kom, selv om regeringen havde gennemført udflytningen af en del offentlige arbejdspladser. Befolkningen kunne godt gennemskue, at udflytningen af Dansk Sprognævn til Bogense kun havde symbolsk betydning.
Selv Politiken vågnede op, og der blev skrevet ledende artikler om, at man nok skulle til at tale med Udkanten i stedet for til Udkanten. Efter den slags situationer er der som regel kortvarigt hul igennem, hvorefter det lukker ned og vender tilbage til det gamle.
Det omtales ofte som områder, der føler sig oversete, og de, der taler udkantsområdernes sag, kaldes som regel populister, men hvad nu hvis man ikke bare føler sig overset, men rent faktisk er det. Hvad nu hvis et område har mødt magthavernes arrogance og oplevet, hvordan det, der skulle være demokrati, er blevet til skindemokrati, som udføres for et syns skyld og bare skal overstås. Hvad nu hvis et område oplever manipulerende embedsmænd, som styrer, hvad politikerne får at vide, fordi de ikke har mulighed for selv at sætte sig grundigt ind i sagerne.
DEN GRØNNE omstilling, der skal være med til at redde Jordens klimaproblemer, har potentialet til en særdeles farlig demokratisk konflikt af den art. Der er bred enighed både i by og på land, om at ændringen er nødvendig, men kendsgerningen er, at intet af det, der skal etableres, berører folk i byerne, mens det på landet medfører voldsomme forandringer. 
Vindmøllerne bliver højere og højere og dominerer enorme landområder, mens etableringen af solceller fuldstændig ødelægger den natur, de monteres i, og dækker hektar efter hektar. Lige nu placeres solcellerne der, hvor rige investorer har haft mulighed for at opkøbe jord, og ikke efter en plan lagt af politikere.
Private investorer i samarbejde med aggressive lobbyister gennemfører kostbare kampagner for at få landbefolkningen til at indse, at det bare er, fordi den hænger i forældet guldalderromantik, at der protesteres. De af os, der bor i Vestjylland omgivet af møller og solcelleparker, bliver belært om, at der ikke er nogen problemer. Vindmølleindustrien står lige nu bag en særdeles aggressiv kampagne, hvor man kan prøve at bo i et hus nær vindmøller, så man kan indse, hvor smukt og problemfrit det er. Mange tak, vi behøver ikke at leje os ind i sådan et hus, vi har boet i det i mange år.
Fra vores hus i Fjaltring, en lille landsby ud til Vesterhavet, kan vi se over 100 vindmøller. Her i Fjaltring har vi aldrig klaget over dem. Vi har aldrig klaget over hverken støj, skyggekast, synsindtryk eller andet. Landsbyen har selv i flere omgange rejst møller tæt på vores landsby. Vi har opfattet etableringen som nødvendig. De eneste møller, vi har klaget over, er den række af 200 m høje møller, der lige nu bliver rejst kystnært i havet, og klagen går kun på, at det er unødvendigt at rejse dem så tæt på kysten, ovenikøbet med statstilskud i milliardstørrelsen, når man samtidig rejser møller 20 km til havs uden statsstøtte.
Vi klagede heller ikke, da Københavns Kommune og andre etablerede store solcelleparker her i kommunen. I det hele taget er vi endnu større tilhængere af den grønne omstilling end de højtråbende byfolk, for vi taler ikke bare om det. Vi gør noget ved det. Og det kan ses.
Men nu vil Testcenter Høvsøre udvide for anden gang på kort tid, og vi er havnet i en konflikt med statsmagten, hvor embedsmænd og lobbyister vildleder og misinformerer lokalbefolkningen, politikere, ministre og Folketing. En konflikt, som er potentielt ødelæggende for vores landsby. 
En konflikt, hvor ejendomme sløjfes, folk jages fra hus og hjem og skindemokratiet folder sig ud i sin grimmeste skikkelse. En konflikt, som får en til at tvivle på, at vores demokrati fungerer. Mistillid til folkestyret kan føre til noget rigtig grimt.
FJALTRING ligger lige nord for Nissum Fjord, hvor den nordlige del er et stort fuglebeskyttelsesområde, der er fredet og Natura2000-område. Området kaldes Høvsøre og var et vigtigt fourageringsområde for de tusindvis af fugle, som kommer her. Derfor fik lokale vindmølleinteresserede også af naturhensyn afslag på at rejse møller der, men da staten i 2002 besluttede sig for at etablere et testcenter for store vindmøller, måtte naturhensynet vige. 
Testcentret blev oprettet med plads til fem 165 meter høje møller. Fjaltring havde fået en ny nabo drevet af DTU.
Fjaltringområdet var et af de få steder i Danmark, hvor det rigtige nattemørke fandtes, men siden 2002 har vores nabo terroriseret os med højfrekvent blinkende lys, der sekund for sekund oplyser hele egnen. Også det har vi fundet os i, men vi undrer os, når man i det senere etablerede testcenter ved Østerild har gjort lysene radarstyrede, så de kun tænder, hvis et fly nærmer sig. Af uransagelige grunde har DTU modsat sig, at det indføres her.
Testcentret har mere eller mindre frivilligt opkøbt naboejendomme. DTU forudså, at kravet om endnu højere møller var på vej, og da de ny udvidelsesplaner endelig blev lagt frem til høring, havde man fjernet samtlige beboelser på nær en på Høvsøre. Lobbyisterne, der udgøres af DTU og vindmølleindustrien, hævdede, at det havde afgørende national betydning, at centret blev udvidet arealmæssigt, så man kunne få 7 testpladser på 200 m. Det blev gennemført i 2018. 
Den sydligste blev placeret i Natura2000-området, og den nordligste blev holdt på 190 m, så ejeren af nærmeste ejendom mod nord undgik at blive eksproprieret. Ejeren fik et brev med besked om, at den nordligste mølle kun kan forhøjes, hvis deres ejendom kunne opkøbes frivilligt. Derimod blev den sidste ejendom på Høvsøre nedlagt.
Allerede i 2021 viser det sig, at planen slet ikke var 7 pladser af 200 m, for nu får man en aftale med regeringen og en lang række forligspartier om, at man vil tilbage til 5 pladser, men nu skal de være 275 m høje, og en rapport fra Megavind foreslår endog 330 m.
Derfor får den ejer, som i 2018 fik besked om, at den nordligste mølle, der kun kunne forhøjes efter frivillig handel, nu vil blive forhøjet, og frivilligheden er væk. Enten handel eller ekspropriation. Meddelelsen om dette kommer først til ejerens kendskab gennem dagspressen. 
Den lokale beboerforening, der har protesteret, får et brev fra Kaare Dybvad Bek, som på det tidspunkt er minister for området, om at han lægger stor vægt på, at udvidelsesplanerne gennemføres i samarbejde med naboerne.
DET VISER SIG, at DTU og Plan- og Landdistriktsstyrelsen opfatter samarbejde på den måde, at man i 2023 på den sidste dag i skoleåret, 22. juni, med en uges varsel indbyder til borgermøde om habitatsvurderingen af en vedtaget plan. Bare som illustration kan jeg nævne, at på side 3 i indledningen står der, at man vil overholde afstandskravene til nærmeste beboelse. 
Man skal helt hen til side 8, før der står, at det vil man ikke alligevel. Afstandskravet er, at inden for en afstand til nærmeste beboelse på fire gange møllens højde kan der ikke rejses møller. Her bliver det vendt på hovedet, og afstandskravet bliver brugt til at fjerne beboelser. 
I et paragraf 3-fredet område nord for centret, hvor der skal anlægges tilkørselsvej, nævner rapporten kun, at der findes odder i området, selv om det er yngleplads både for rørhøg og rørdrum. Levested for bæveren. Og først i et helt andet afsnit om afværgemuligheder på side 53 nævnes det, at den stærkt beskyttede birkemus lever i området og var en medvirkende årsag til, at man ikke udvidede mod nord i 2018.
På mødet ønskede embedsmændene ikke at oplyse, hvilke ejendomme der var omfattet af det kommende lovforslag. Allerede dagen efter kom lovforslaget i høring. Her kunne man se, at i alt 11 ejendomme var omfattet af lovforslaget.
Høringsperioden var for både habitatsvurderingen og lovforslaget lagt i skolernes sommerferie. På trods af dette indkom der 137 høringssvar. Jeg gætter på, at over 130 var protester.
Er der blevet lyttet? Overhovedet ikke. Skindemokratiet har endnu en gang vist sit grimme ansigt. Alt bliver som planlagt inden borgermøde og høringsperiode.
I den aftale, regeringen har indgået med en lang række partier, står der, at som kompensation vil man støtte noget, der kaldes Høvsøregården. Det lyder flot, og politikerne tror måske, at det er det. 
Den sande historie om Høvsøregården er, at her boede en familie, som meget gerne ville blive boende, men ved sidste udvidelse blev de jaget væk. En gruppe beboere har foreslået, at det bl.a. blev til en slags udstillingssted. Det har DTU for år tilbage godkendt, såfremt beboerne kan skaffe midler til at restaurere huset. Vi får tilbudt et gammelt tilsagn endnu en gang, og beboerne er stadig jaget ud af området.
BEBOERFORENINGEN, som er positiv over for den grønne omstilling og testcentre, har fremsendt et kompromisforslag til lobbyisternes forslag om 5 testpladser på 275 m. Vi foreslår 4 testpladser på 275 m, og at den nordligste forbliver på 190 m. Til det har DTU svaret, at så bliver den nordligste plads uanvendelig. Et lidt ejendommeligt udsagn, for situationen er den, at siden der blev givet tilladelse til 7 testpladser, er de aldrig kommet i brug. Der har aldrig været over 5 testmøller på Høvsøre, og den på 190 m er netop en af dem, der er i gang.
Et ganske simpelt kompromisforslag kunne være, at man giver testcentret lov til at rejse møller, der er højere, end loven tillader, samtidig med at man giver dispensation til ejendomme inden for afstandskravet til at blive boende, men med tilbud om frivilligt opkøb, hvis de føler sig for generet, ligesom de øvrige naboer inden for 1.250 m har fået det. Så bliver loven i det mindste ikke brugt stik imod sin hensigt.
Det er åbenbart næsten umuligt at få folk, der ikke bor i en landsby, til at forstå, hvor alvorlig situationen er for os. De fleste vil automatisk tænke: Herregud, to ejendomme eksproprieret, skal vi nu til at tage det alvorligt. Men i en landsby med ca. 100 ejendomme er over 10 procent af husstandene en alvorlig sag (for der er jo nedlagt 8), og så med trussel om et tilsvarende antal. Hver beboelse kan betyde børn til vores lille skole, handlende til vores købmand og deltagere i de mange sociale opgaver, der er i en landsby.
De familier, der bliver jaget væk fra hjem og venner, har det slemt nok, for der er ikke noget andet at få i Fjaltring, men endnu værre er, at det kan blive dødsstødet til et lille, velfungerende samfund. Moderne virksomheder skal tage hensyn til, om deres virksomhed er socialt bæredygtig. Politikerne taler ofte om, hvordan man kan støtte udviklingen i de såkaldte udkantsområder, men når det kommer til realiteter, så er der tavshed.
Hvis det var nødvendigt, så ville der ikke være protester fra Fjaltring. Så måtte det være sådan, men der er ingen, der tror, at dansk vindmølleindustri vil falde sammen, hvis man ikke får den femte testmølle på Høvsøre op på 275 m.
Det er jo normalt ikke sådan, at hvis lobbyister ønsker et eller andet, så smækker politikerne hælene sammen og siger: Javel. Både vindmølleindustriens organisationer og DTU er lobbyister med klare økonomiske interesser i sagen. Er der virkelig ingen, der kan gennemskue det?
ALLEREDE i 2021 udtaler DTU til Lemvig Folkeblad, at testcentret på Høvsøre er ved at være for lille. Det har været for lille i mange år, og mens vi venter på, at også politikerne forstår det, bliver der udført dramatiske indgreb i vores liv. Der opføres et demokratisk mummespil med hele og halve usandheder og fortielser. Der afholdes pseudomøder, og når beboerne indbyder politikere og embedsmænd til møde, er der ingen, der vil deltage. Der er ingen, der vil høre. Der er ingen, der vil stille op til ærlig snak.
Der er mere end nogle få huse på spil. Den demokratiske proces er sat ud af kraft.
Anders Bune er talsmand for Fjaltring Trans Beboerforening.




2.12.2023
Læserbrev Berlingske

Det kan man ikke være bekendt
Vi er en del husstande i Østerende og Vesterende Ballum, som i årene 2007 og frem søgte støtte om – og fik del i en gave fra A. P. Møllers Bevaringsfond på omkring 25 millioner kroner. Gavens formål var at »bevare og forskønne Ballum Østerende og Ballum Vesterende som den enestående helhed, den er«. Dette formål sigtede ikke mindst på gårde og ejendomme i dette nordlige område af Ballum, hvor A.P. Møller-familien har sine rødder. Og dette formål er i høj grad blevet opfyldt.
En opstilling af de mastodontiske testmøller på 450 meter i området vil true fugleliv og natur og områdets unikke status som UNESCOs verdensarv. Det er en væsentlig grund i sig selv til at sige nej til testmøllerne.
En opstilling af disse skyskrabere vil for det andet for alvor forandre og skæmme den unikke udsigt over marsk og vadehav for fremtidige generationer.
En tredje lige så vigtig grund er, at det er en ringe tak at vise A.P. Møllers velgørende Bevaringsfond. Det kan man simpelt hen ikke være bekendt.
Som det er blevet sagt om den grønne omstilling: Den må ikke ske med hovedet under armen, fordi vi har for travlt. Planlæggere og vores regering må bruge tiden på at tænke om. 
Sten Haarløv, Ribe, tidligere sognepræst i Løgumkloster



26.11.2023
Fra Nordjyske
Carsten Tolbøll
Journalist
26. november 2023 kl. 13:00
Pilen for placering af et kommende tredje testcenter for store vindmøller har muligvis taget en drejning mod syd væk fra den omdiskuterede lokation i Hjardemål Klit i det nordlige Thy. Supplerende undersøgelser synes nu at foretrække Ballum i Tønder Kommune.
Det skriver mediet JyskeVestkysten, som har fået adgang til et seks sider langt internt notat fra Plan- og Landdistriktsstyrelsen. Notatet er udarbejdet i oktober, efter at nu forhenværende landdistrikts- og kirkeminister Louise Schack Elholm (V) i starten af den måned meldte ud, at regeringen og forligskredsen med seks partier bag beslutningen om et tredje testcenter var blevet enige om at iværksætte yderligere screeninger for at finde det bedst egnede sted til at afprøve vindmøller op til 450 meters højde.
Det skete ganske vist med primær fokus på Hjardemål Klit nord for det nuværende testcenter i Østerild og Borris Hede. Men ifølge det citerede notat er der flere fordele og færre ulemper ved område AI, Ballum Enge. JyskeVestkysten henviser til udtalelser fra blandt andre professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet, Brian Vad Mathiesen, der har påpeget god infrastruktur og optimale vindforhold, idet blæsten ikke vil blive forstyrret af det flade marsklandskab vest for det udpegede sted.
Det betyder dog ikke, at Ballum Enge vil være problemfrit som testcenter. I denne weekend er der ifølge mediet arrangeret demonstrationer mod placeringen, og kritikere peger på, at de kæmpestore testmøller i givet fald kommer til at stå under en kilometer fra det vadehavsområde, som af Unesco er udpeget som verdensarv.
Men såvel vindbranchen som DTU har godkendt Ballum Enge. De to instanser havde også sagt god for en placering ved Ribe Marsken længere mod nord langs vadehavskysten, men her har Forsvaret gjort indsigelse. Det efterlader således blot Ballum og Hjardemål tilbage med førstnævnte som favorit ifølge JyskeVestkysten.
Niels Jørgen Pedersen (V), borgmester i Thisted Kommune ser ikke umiddelbart så meget nyt i notatet fra Plan- og Landdistriktsstyrelsen:
- Vadehavet er der, hvor branchen og ekspertisen helst vil være, når der skal testes kæmpemøller. Da jeg talte med Louise Schack i oktober, var hun bange for en placering dernede, fordi det ville give bøvl med miljø- og natur. Men nu er der kommet en ny minister for området. Jeg havde booket et møde med landdistriktsministeren, men nu bliver det nok lavet om. Jeg må forholde mig til, at der endnu ikke er meldt et resultat ud af den fornyede screening, siger Niels Jørgen Pedersen.
Hvilken placering vil du foretrække til det tredje testcenter?
- Jeg så  helst, at vi ikke skal have de vindmøller klasket op i vores område, men mon ikke alle politikere synes det, siger borgmesteren.




26.11.2023
Jydske-Vestkysten
TØNDER
Vindmøller ved Vadehavet: Minister lover grundighed forud for afgørelse
Forventeligt inden årsskiftet afgøres det, om verdens højeste vindmøller bliver placeret langs Vadehavet. Den nytiltrådte minister for området, Morten Dahlin (V), lover at sætte sig ordentligt ind i sagen.
27 nov. 2023 kl. 11:19
Uwe Iwersen uiw@jv.dk
Opdateret kl. 12.50 med præcisering, at det omtalte notat fra Plan- og Landdistriktspuljen ikke er internt, men har været tilgængeligt for offentligheden siden oktober.
BALLUM: Ministeren er ny, men målet er det gamle: Inden årsskiftet bliver det afgjort om, og i givet fald hvor, det tredje testcenter for vindmøller på op til 450 meter skal placeres.
- Jeg er netop tiltrådt som minister, men jeg er meget opmærksom på debatten om et potentielt tredje testcenter. Nu vil jeg sætte mig grundigt og ordentligt ind i sagen, og så vil jeg sammen med de øvrige aftalepartier melde ud, hvad næste skridt i processen omkring et tredje testcenter bliver.
Sådan lyder svaret fra minister for bl.a. byer og landdistrikter, Morten Dahlin (V) i forhold til den voksende bekymring i vide kredse i Tønder Kommune, at Ballum Enge kan ende med at blive hjemsted vindbranchen kommende testcenter.
To områder
Morten Dahlin overtog i sidste uge, i forlængelse af en intern Venstre-rokade, by-, land- og kirkeministeriet efter partifællen Louise Schack Elholm.
JydskeVestkysten skrev i weekenden med henvisning til et notat fra Plan- og Landdistriktsstyrelsen, at Ballum Enge er favorit til lægge arealer til, når op til otte store testmøller samt dertil hørende infrastruktur skal placeres.
Af notatet fremgår blandt andet, at vindbranchen og DTU (Danmarks Tekniske Universitet) vurderer, at kun to områder umiddelbart synes egnede til at huse et testcenter. Det er er henholdsvis Ballum Enge og Ribe Marsken. I forhold til sidstnævnte har forsvaret imidlertid ytret betænkeligheder hvilket altså gør, at pilen peger på Ballum.
Sagen
I alt otte områder - heraf tre i vadehavsområdet - er tidligere eller bliver netop nu screenet som mulige lokationer til et tredje dansk testcenter for store vindmøller på op mod 450 meters højde.  
De to eksisterende testcentre for vindmøller i Danmark er beliggende i Østerild nordøst for Thisted og Høvsøre i Lemvig. Begge er kun godkendt til lavere møller.
Ønsket om et tredje testcenter for højere møller er begrundet med regeringens målsætning om at tidoble kapaciteten af havvind frem mod 2050 og samtidig støtte op om Danmarks førende position på verdensplan inden for produktion af vindenergi.
Verdensarv i fare
Den nytiltrådte ministers partifælle i Tønder Kommune, Venstres viceborgmester, Martin Iversen, er enig i denne betragtning.
- Det kan for mig at se ikke læses på en anden måde, siger han og frygter dermed for, at Vadehavet står til at miste sin udpegning som verdensarv.
- Unesco Verdensarv går til digekronen. Altså vil testvindmøllerne stå under en kilometer fra det udpegede Unesco-område. Ud fra nærhedsprincippet vil det for alvor bringe verdensarven i fare, vurderer Martin Iversen.
- I Holland og Tyskland er der meget stor fokus på, hvad Danmark foretager sig. Også Unesco's kontor i Paris er blevet orienteret. I Tønder Kommune går vi ind for grøn omstilling, men selvfølgelig skal det ikke ødelægge enestående unik natur, siger Martin Iversen.
Milliard-omsætning
Ud over at være kommunalpolitiker er Martin Iversen også turistaktør på Rømø. Han peger på, at Tønder Kommune sidste år havde 2,2 millioner overnatninger, og turistbranchen leverede en samlet omsætning på 2,5 milliarder kroner.
- Vi ved fra undersøgelser, at gæsterne kommer for at nyde roen og naturen. Alt dette sætter man nu på spil, siger Martin Iversen.
Han bebuder, at den lokale Venstre-vælgerforening omgående vil tage kontakt til partiets nyudnævnte minister for bl.a. landdistrikter, Morten Dahlin. Målet er blandt andet at opnå en time out.
Men det er langt fra sikkert, at det kommer til at ske.
Af Morten Dahlins skriftlige svar  fra By-, Land- og Kirkeministeriet fremgår blandt andet, at der holdes fast i den oprindelige tidsplan med en afgørelse omkring årsskiftet:
Resultaterne af alle otte screeninger forventes klar i slutningen af 2023, hvorefter aftalekredsen skal tage stilling til, om der skal iværksættes videre undersøgelser af muligheden for at etablere et tredje testcenter.
Vælger aftalekredsen at gå videre med et eller flere af de otte arealer, vil der blive igangsat en miljø- og habitatkonsekvensvurdering, hvor det bl.a. vil blive undersøgt, hvilken betydning etableringen af et tredje testcenter vil have for natur og biodiversitet.

17.11.2023
Ulla Sand Lauridsen,
Klitvejen 120, 7741 Frøstrup
Læserbrev i Nordjyske
Ved seneste udvidelse 2017 af Testcenter Østerild lød meldingen, at der ikke ville komme yderligere udvidelse. 
Green Power Denmark udtalte, at der ikke var plads til udvidelse ved testcenter Østerild (senest oktober 2022).
I tillid til ovenstående udmeldelse flyttede min mand og jeg permanent herop i 2019 på en ejendom, som har været i min mands families eje siden 1963.
Over natten 6. oktober 2023 skete der noget.
Nu skulle testcenter Østerild screenes for mulig udvidelse med to testmøller på op til 450 meters højde.
Giga-vindmøller kræver giga-areal, hvilket betyder ekspropriation af 22 huse/ejendomme samt 5 sommerhuse og en kirke. 
Der bor faktisk mange familier med skolesøgende børn, altså mennesker af kød og blod og ikke marionetdukker, som kan flyttes efter forgodtbefindende, hver gang regeringen/ Folketinget får en ny idé under dække af den grønne omstilling og klimamål.
Målet helliger midlet, siger man; men her er midlet en skændsel med nedlæggelse af en landsby, en kirke og ødelæggelse af et unikt natur område med store klitarealer.
En undersøgelse fra Det Europæiske Miljø agentur har vist, at 80 procent af de europæiske natur typer, her i blandt tørveområder, store græsarealer samt klitter er i ringe stand.
Hvis udvidelsen af testcenter Østerild bliver en realitet, vil det være en ødelæggelse af Danmarks længste ubebyggede kyststrækning og sætte naturen under voldsomt pres og gøre uoprettelig skade.
Naturen i det nordlige Thy har ydet sit bidrag i form af testcenter Østerild, der må siges fra 
nu!
Det sidste nedslag i området ved en mulig udvidelse af testcenter Østerild, er Hjardemål Klit Kirke. hvor mange fra lokalområdet er begravet/bisat samt gravplads for en engelsk/canadisk flyver.
Aalborg Stift har sendt et foreløbigt høringssvar til Plan-og Landdistriktsstyrelsen for at bevare en aktiv kirke, hvis møllerne kommer.
Ved seneste udvidelse i 2017 var kravet fra kirken, at møllen tættest på kirken skulle være lavere end de øvrige møller, hvilket er efterkommet. Kirkens indsigelsesret er siden blevet indskrænket!
Hvor står borgmester Niels Jørgen Pedersen i forhold til mulig udvidelse af testcenter Østerild?
Umiddelbart har der ikke været borgerinddragelse ej heller inddragelse af kommunalbestyrelsen i svaret til Plan-og Landskabsstyrelsen under ministeriet for landdistrikter med svarfrist 27. oktober 2023.


15.11.2023
Kronik i Berlingske:

Vi har »blodrøde regnskaber, dramatisk styrtdykkende aktiekurser, pludseligt opståede statsstøttebehov«, men får at vide, at havvind er »billig grøn strøm«. KLIK


15.11.2023
Knud Allan Knudsen i Nordjyske:
Vi har taget vores del af vindmøller (KLIK)
Vedvarede energi er p.t. et varmt emne.
Thisted Kommune har nu endelig udpeget seks energicentre, og tak for det, besluttet, at to tredjedele af kommunen friholdes for mølle- og solcelleparker. 
I en tredjedel af kommunen kan projektmagere ansøge om projekter, men vil ikke få tilladelse, hvis naboerne er imod.
Det betyder, alt andet lige de samme stridigheder, især naboer imellem og kommunen og projektmagerne, som vi har oplevet de sidste 20 år. 
Der har i den periode været ansøgt om godt 40 projekter i to runder, og der er stort set ikke kommet noget ud af det, udover nabostridigheder og spildte kommunalansattes enorme resurse forbrug. Der kom ni møller i Gettrup området og seks-otte er udskiftet i Tagmark.
Det tyder på, at befolkningen i Thisted Kommune ikke vil have flere og nye møller. 
I alle årene har målinger vist, at godt 40 pct. er for, og godt 40 pct. er imod møller. 
Når så der ikke kommer møller op, skyldes det måske , at når projektet pludselig ligger i éns baghave, ja, så stiger modstanden massivt.
Der er ikke noget, der tyder på, at dette ændres i vores eller i andre kommuner. 
Se oprøret omkring to nye testmøller i Østerild /Hjardemål Klit. 
Vi har taget vores meget store del af Danmarks testmøller, og i Thisted Kommune produceres strøm til eksport.
Det størst kendte projekt er en energigigants, European Energy, opkøb af Bubbel med tilhørende gårde, på 400-500 ha, beliggende i trekanten Vestervig, Bedsted og Hurup, som skal til plastres med solpaneler. 
Det vil mange af os under ingen omstændigheder have. Der er dannet en Bubbel Mark Facebook-gruppe, og den gamle Villerupvej-, Spolumvej- og Astrupvej-gruppe mod Vejlegård/Spolum-møllerne er startet op igen.
 Vi vil naturligvis søge sammen i det større sammenhængende naboområder. Dette for at øge modstanden og ikke mindst som modspil til den nyoprettede Sydthy VE-gruppe.
Mange har allerede mareridt agtige drømme og søvnløse nætter.
Vær aktiv, meld jer ind i en af grupperne.


13.11.2023

Artikel i Jyllandsposten 16.10.2023

Klima- og Miljøminister Lars Aagaard vil bruge nødret - -

·       Regeringen vil ty til nødret for at få havvindmøller op
 Monday, October 16, 2023 Børsen Section 1 Page 12 Sine Furbo Vestergaard ... 965 words Id: e9ebab37
Ministerens løsning får ros fra energibranchen, men bekymrer Danmarks Naturfredningsforening. Er flagermus vigtigere end vindmøller? Med det spørgsmål...

Minister vil bruge nye regler om nødret for at få vindmøller hurtigere op at stå
 Sunday, November 12, 2023 Jyllands-Posten Section 1 Page 22 LARS FROM KLAUS DOHM... 839 words Id: e9f6a79b

Det går alt for langsomt med at få rejst flere solceller og vindmøller i Danmark. Derfor vil klimaministeren bruge nye EU-regler om nødret - en model, Tyskland allerede har taget i brug.
Lars Aagaard (M), klima-, energi-og forsyningsminister, vil tage et nyt våben i brug for at få vindmøller hurtigere op at stå. Det handler om nødretsregler, der blev indført i EU under energikrisen i skyggen af krigen i Ukraine.
Meldingen fra Lars Aagaard kommer på baggrund af, at Jyllands-Posten lørdag fortalte om en opgørelse fra Green Power Denmark. Den viser, at en stribe vindmølleprojekter på land er kuldsejlet eller blevet begrænset efter klager over bl. a. mangelfuld sagsbehandling af påvirkningen af dyr, der er beskyttet af EU's habitatsdirektiv.
»Med nødretsforordningen har vi nogle muligheder for at dispensere fra reglerne omkring miljøgodkendelser og habitatsdirektivet. Hvis man bruger nødretsforordningen, betyder det ikke, at man ikke kan klage. Det betyder, at man kan give en tilladelse, så folk kan gå i gang. Man kan så klage undervejs i processen,« siger Lars Aagaard.
EU's særlige nødretsforordning om opsætning af vedvarende energi trådte i kraft den 30. december 2022.
Ordningen er foreløbig, men Danmark lægger op til en forlængelse og vil arbejde for at øge myndighedernes muligheder for at dispensere yderligere fra gældende lovgivning.
»Nødretsforordningen er skabt med to kriser i baghovedet: klimakrisen og energikrisen.
Hele logikken er at sige, at vi på europæisk plan bliver nødt til at kunne bevæge os hurtigere fremad for at etablere en langsigtet vej frem i forhold til energi og klima.
Med henblik på energikrisen og krigen med russerne bliver vi nødt til at finde nogle nye balancer og nye processer,« siger Lars Aagaard.
Klimaministeren, der har en fortid som direktør for energibranchen i det daværende Dansk Energi, mener, at nødretsforordningen rummer nogle nye muligheder, der kan gøre den grønne omstilling hurtigere.
»Lov er lov, og lov skal holdes.
Men spørgsmålet er, om vi har fortolket reglerne rigtigt.
Med EU's nødretsforordning ser vi på, om man kan have en anden tilgang til de her regler, hvor man på nogle områder f. eks. kan lave en strategisk miljøvurdering i stedet for, så det kan lette noget af dokumentationstrykket, der er nede i de enkelte projekter,« lyder det bl. a. fra Lars Aagaard.
Endnu er der ikke ret mange erfaringer med nødretsforordningen, der har været i kraft i mindre end et år.
»Men tyskerne har anvendt den. Der er dog endnu ikke så mange europæiske erfaringer med, hvordan nødretsforordningen er blevet brugt. Men mon ikke en eller anden tysker vil klage, så man begynder at få nogle domme om, hvad nødretsforordning betyder.
Man bliver jo nødt til at teste systemet, før man finder ud af, hvor grænserne er.« Mængden af sol og vind på land i Danmark skal firedobles de kommende år. Men det går alt for langsomt, lyder meldingen fra både regeringen, oppositionen, de grønne organisationer og vindmøllebranchen.
Langvarige processer
En gennemgang af opgørelsen fra Green Power Denmark viser, at der ofte er meget komplicerede processer bag godkendelsen af vindmøller.
For at en godkendelse kan ske korrekt, skal f. eks.
flagermusens adfærd i et lokalt område nøje kortlægges over længere perioder. Samtidig er godkendelsesprocedurerne så komplicerede, at de også af myndighederne kan være svære at finde ud af.
Det viser et eksempel fra Hjørring, hvor opsætningen af seks 175 meter høje vindmøller blev stoppet af klagenævnet efter en procedurefejl.
Det får Lars Aagaard til at sætte spørgsmålstegn ved, om hele det nuværende setup er rigtigt, og om vi i Danmark bruger ressourcerne rigtigt. Han vil have undersøgt de nuværende regler til bunds og derefter træffe sine konklusioner.
»Vi vil have gennemlyst, om vi bruger reglerne på den rigtige måde. Om de processer, der er omkring det at give en tilladelse, er de rigtige.
Om kompetencerne hos kommunerne er de rigtige - fordi erfaringen og kompetencerne ikke er fordelt lige mellem kommunerne,« siger han.
Lars Aagaard understreger, at der er bred opbakning til regeringens planer om at firedoble mængden af grøn energi på land, og at det derfor er nødvendigt at finde en mere ubesværet vej til at få rejst nye vindmøller og solcelleanlæg.
»Hvordan kan vi få den demokratisk besluttede udvikling af vores land til at ske på en måde, hvor der er naturbeskyttelse, men hvor man ikke kan sende projekter ind i en klagemølle, så de kan blive fanget derinde i årevis?«.
Maner til besindighed
Hos Danmarks Naturfredningsforening maner Lasse Jesper Pedersen, klima-og energipolitisk seniorrådgiver, til besindighed. Han opfordrer regeringen til ikke at tage nødretsforordningen i brug.
»Nødretsforordningen blev vedtaget i EU under energikrisen og betyder blandt andet, at hensynet til naturen i helt særlige situationer kan tilsidesættes. Men der er, set med vores øjne, ingen særlig situation i Danmark, og det er ikke klager over naturen, der er bremsen,« lyder det fra Lasse Jesper Pedersen.
Han mener, at statistikken viser, at det er mangelfulde miljøundersøgelser, der bremser udbygningen unødigt.
»Det er her, nøglen ligger,« mener han med henvisning til havvindmølleparken Aflandshage i Køge Bugt på Sjælland, der for nylig blev bremset af, at vindmøllernes påvirkning af flagermus ikke var tilstrækkeligt undersøgt.
lars.from@jp.dk klaus.dohm@jp.dk
Vi vil have gennemlyst, om vi bruger reglerne på den rigtige måde.
LARS AAGAARD (M), KLIMA-, ENERGI-OG FORSYNINGSMINISTER.
·       Klima-, energi-og forsyningsminister Lars Aagaard (M) vil have vindmøllerne hurtigere op at stå. Foto: Gregers Tycho


30.10.2023

I "Debat" Nordjyske:
https://nordjyske.dk/nyheder/nordjylland/borgmester-kom-paa-banen/4637202

Kæmpevindmøller eller ej? Kom på banen borgmester!
Som udførligt omtalt i Nordjyske i de seneste dage påtænker regeringen og en kreds af forligspartier i Folketinget at undersøge, om det Det Nationale Testcenter for Vindmøller i Østerild kan udvides, således at der kan opstilles 450 m høje møller meget tæt på kysten. Det er vi som lokale beboere i området dybt bekymrede over. Sådanne gigantanlæg ved Danmarks længste ubebyggede kyststrækning vil være et uhørt indgreb i den smukke og uberørte natur, de vil spolere udsigten fra Bulbjerg, og måske værst: de vil betyde nedlæggelsen af hele bebyggelsen Hjardemål Klit med 20 boliger, kirken og begravelsespladsen, hvor en nedstyrtet allieret pilot fra 2. verdenskrig er begravet. Fjerner man et helt samfund, øges risikoen for lukning af den lokale skole, som lige akkurat har det nødvendige indbyggergrundlag for sin eksistens. Vi må også befrygte, at vi mister den lokale Brugs, hvis de senere års tilflytninger på ny vendes til tilbagegang, hvis vores egen bliver et tag-selv-bord for vindmølleindustrien.
Vi har noteret os, at borgmestrene i andre kommuner, der er i søgelyset som mulige placeringer for kæmpevindmøllerne, bestemt har afvist tanken. Det gælder f.eks. borgmestrene i Tønder og Ringkøbing/Skjern. Så vi vil opfordre vores egen borgmester i Thisted, Niels Jørgen Pedersen, til at komme på banen. Han har for ganske nyligt i landsdækkende og regionale medier lanceret et forslag om at ændre kommunens navn fra ”Thisted Kommune” til ”Thy Kommune”, bl.a. med følgende begrundelse lørdag i Kristeligt Dagblad: ”Jeg har egentlig ikke tænkt på det som smart, men som noget vi står sammen om, fordi det er det, vi er. At sætte fokus på vildskaben, naturen og det gode liv. Jeg tror, det kan være med til at øge bosætningen endnu mere, vi er en af de landkommuner, som får flere folk ind end for to år siden. Det er lidt usædvanligt.”
Vi kan fuldstændigt tilslutte os borgmesterens argumenter. Hensynet til den vilde natur, som vi værdsætter højt – og som også er en forudsætning for turismen – og bestræbelserne på at fastholde og fremme bosætningen må også gælde for os i den nordlige del af kommunen.
Plan- og Landskabsstyrelsen under Ministeriet for Landdistrikter har bedt kommunen om inden den 27. oktober at gøre rede for ”lokalpolitiske forhold, herunder kommunens holdning til en mulig testcenterplacering”. Er dette sket uden at inddrage kommunalbestyrelsen og borgerne – eller hvornår skal det ske?
Kom nu på banen borgmester!
På vegne af Bulbjergnatur Connie W Larsen

 
16.10.2023

Fra Nordjyske:

https://nordjyske.dk/nyheder/thisted/forening-raser-mod-moelleplaner-det-er-et-overgreb/4616262
VINDMØLLEENERGI
Forening raser mod mølleplaner: - Det er et overgreb!
Lokal forening har genoplivet sig selv i protest mod forslaget om at udvide Det Nationale Testcenter for Vindmøller ved Østerild Plantage
53190911
Også da det nuværende testcenter blev til, var der massive lokale protester. Her et protestmøde i 2010 mod fældningen af træer ved Østerild for at give plads til de store testmøller. Arkivfoto: Peter Mørk
93299881
VINDMØLLEENERGI
ABON
Flere kæmpemøller på vej: - Det lyder horribelt
93294906
REGERING OG FOLKETING
To nye områder skal undersøges som testcenter for store vindmøller
21.10.2023

Udvidelse af testcenter: - Man udsletter en landsby for to møllers skyld. Leder i Nordjyske KLIK
Stacks Image 16
Stacks Image 20
ForSLAG: En hel landsby skal vige pladsen for testmøller
Politikerne i Thisted Kommune er blevet bedt om inden 27. oktober at
tage foreløbig stilling til planer om en testcenterudvidelse, der reelt vil
fjerne Hjardemål Klit fra landkortet
Morten Kyndby Holm
Screening for testcenter
En bred kreds af partier i Folketinget har 5. oktober indgået en aftale om "målrettet screening" af
mulige placeringer af et tredje, nationalt testcenter for store prototypevindmøller.
En af mulighederne er en udvidelse af testcentret i Østerild med to pladser til møller, der kan være
op til 450 meter høje. I det eksisterende testcenter er der højst mulighed for at rejse 330 meter høje
møller.
De nye testpladser skal ifølge planen placeres på den samme nord-syd-akse som de eksisterende ni
pladser. På en kortskitse i planen er der ikke markeret præcise placeringer, men aksen er
forlænget, så den skærer igennem den østlige del af Hjardemål Klit og ender nord for Klitvejen.
20 boliger og fem sommerhuse ventes at blive berørt af udvidelsen. Selve Hjardemål Klit tæller
under 10 huse, og dermed er der altså også tale om ejendomme i et større område. Og endnu flere
huse kan ifølge screeningsplanen vise sig at blive berørt.
I det videre arbejde skal der tages stilling til, om Hjardemål Klit Kirke fra 1895 fortsat kan anvendes
som kirke, hedder det i planen.
De to testmøller nord for det eksisterende testcenter "vil umiddelbart have betydning for en fredet
klit". Nord for den foreslåede placering findes desuden et stykke natur, der er udpeget som
habitatområde. Og hele området er i 2009 udpeget som bevaringsværdigt landskab.
Kirken kan nok få lov til at blive. Men der skal tages stilling til, hvad den i
fremtiden skal bruges til. Og ellers vil hele landsbyen i realiteten forsvinde fra
jordens overflade.
Det er perspektiverne i et forslag om udvidelse af vindmølletestcentret i Østerild i
Thy.
Landsbyen, Hjardemål Klit, er ganske vist ikke ret stor og tæller mindre end 10
huse. Men udvidelsen med to nye pladser til testmøller, der kan blive op til 450
meter høje, vil kræve nedlæggelse af "forventeligt 20 boliger og fem
sommerhuse", fremgår det af materialet for en kommende screening af planen.
Materialet er udarbejdet af Plan- og Landdistriktsstyrelsen.
Der er lang vej til et endeligt ja eller nej til udvidelsen. Men ifølge tidsplanen skal
politikerne i Thisted Kommunalbestyrelse allerede inden 27. oktober tage stilling
til, om der skal arbejdes videre med projektet.
"Det er drastisk"
Den deadline er kommet bag på flere politikere, som Nordjyske har talt med.- Inden den 27. ..? Det kan vi da ikke nå, siger Jens Kr. Yde (K), viceborgmester og
formand for erhvervs-, klima- miljø- og teknikudvalget.
- Jeg synes det er umuligt at sige enten ja eller nej på baggrund af det materiale,
jeg har set. Det er en proces, der skal startes op, og hvis den ikke bliver startet
rigtigt op, så kan det nemmere blive et nej end et ja, siger han.
- Hvis et ja er en tilkendegivelse om at indgå i nogle drøftelser, så er jeg ikke så
bekymret. Men jeg flyver ikke hen over alle lokale interesser i ét hug, og jeg synes
ikke det er fair, at det kommer så hastigt. Det er alt for forhastet, siger Jens Kr.
Yde.
- Det er drastisk, lyder hans umiddelbare kommentar til forslaget.
- Men det kommer fuldstændig an på konditionerne, og på hvordan man griber
processen an, tilføjer han.
Vi skal have indrømmelser
Jens Kr. Ydes næstformand i erhvervs-, klima- miljø- og teknikudvalget,
Kristian Tilsted (V), mener som udgangspunkt, at kommunen bør forholde sig
positivt til forslaget - fordi det i alle tilfælde er en beslutning, der vil blive truffet
på regeringsniveau:
- Næsten uanset hvad kommunen siger, så vil staten kunne gennemføre en
anlægslov. Det fornuftige vil være at sige, at vi skal have nogle indrømmelser fra
statens side, hvis vi skal have sådan en udvidelse.
Kristian Tilsted peger på, at staten bør udpege nogle lokaliteter i de statslige
arealer i Thy, hvor der kan etableres anlæg til vedvarende energi.
- Det lovede de at gøre, sidst testcentret blev udvidet. Men det er ikke sket, siger
han.
"Himmelråbende vanvid"
Et af de lokale kommunalbestyrelsesmedlemmer, Morten Bo Bertelsen (SF) fra
Frøstrup, mener omvendt ikke, at der skal spildes mere tid på først en screening
og siden en godkendelsesprocedure for testcenterudvidelsen: Kommunen bør
sige klart nej med det samme.
- Jeg synes det er tosset, også set i lyset af den seneste udvidelse, hvor der kun
blev lavet én testplads mere mod nord, og ikke to som oprindeligt planlagt. Da
havde jeg helt klart den opfattelse, at det var slut finale for udvidelse af Østerild
Testcenter - i hvert fald mod nord, siger Morten Bo Bertelsen.
Han påpeger samtidig, at den ekspropriering, der skal gennemføres med den
foreslåede udvidelse, vil være langt mere vidtgående end de foregående.
- Det er himmelråbende vanvid at forestille sig, at der er 20 boliger, der skal
eksproprieres, siger han.
- Man kan selvfølgelig godt sige, at der ikke er besluttet noget, fordi der bliver
lavet en screening. Men at skabe ny usikkerhed i det område er fuldstændig
vanvittigt og umenneskeligt, sige Morten Bo Bertelsen.
Og på trods af naboskabet til testcentret kan der måske komme noget bosætning
i Hjardemål Klit-området:- Det skal vi selvfølgelig værne om som kommune. Vi skal ikke smide borgerne
ud af kommunen. Vi vil gerne have mere bosætning, påpeger han.
Hverken den samlede kommunalbestyrelse eller det relevante udvalg - erhverv,
klima, miljø og teknik - har planlagt møder inden 27. oktober, hvor Plan- og
Landdistriktsstyrelsen har bedt om at få bl. a. en "redegørelse om lokalpolitiske
holdninger til placering af testcentret".
- Så må borgmesteren jo indkalde til et ekstraordinært
kommunalbestyrelsesmøde, siger Morten Bo Bertelsen.
Afventende borgmester
Nordjyske har forgæves forsøgt at få en kommentar fra borgmester Niels Jørgen
Pedersen (V), der ikke er vendt tilbage på vores henvendelse.
Men han har tidligere sagt, at han blev overrasket, da Louise Schack Elholm (V),
minister for by, bolig og landdistrikter, ringede og fortalte om
udvidelsesplanerne for Østerild-testcentret. Tanken havde dog strejfet ham,
efter at andre testcenterlokaliteter var blevet opgivet.


23.10.2023

Referat fra Frøstrupmødet 22.10.2023
KLIK


Ss


30.10.2023
Fra "Debat", Nordjyske
. https://nordjyske.dk/nyheder/nordjylland/borgmester-kom-paa-banen/4637202
Kæmpevindmøller eller ej? Kom på banen borgmester!
Som udførligt omtalt i Nordjyske i de seneste dage påtænker regeringen og en kreds af forligspartier i Folketinget at undersøge, om det Det Nationale Testcenter for Vindmøller i Østerild kan udvides, således at der kan opstilles 450 m høje møller meget tæt på kysten. Det er vi som lokale beboere i området dybt bekymrede over. Sådanne gigantanlæg ved Danmarks længste ubebyggede kyststrækning vil være et uhørt indgreb i den smukke og uberørte natur, de vil spolere udsigten fra Bulbjerg, og måske værst: de vil betyde nedlæggelsen af hele bebyggelsen Hjardemål Klit med 20 boliger, kirken og begravelsespladsen, hvor en nedstyrtet allieret pilot fra 2. verdenskrig er begravet. Fjerner man et helt samfund, øges risikoen for lukning af den lokale skole, som lige akkurat har det nødvendige indbyggergrundlag for sin eksistens. Vi må også befrygte, at vi mister den lokale Brugs, hvis de senere års tilflytninger på ny vendes til tilbagegang, hvis vores egen bliver et tag-selv-bord for vindmølleindustrien.
Vi har noteret os, at borgmestrene i andre kommuner, der er i søgelyset som mulige placeringer for kæmpevindmøllerne, bestemt har afvist tanken. Det gælder f.eks. borgmestrene i Tønder og Ringkøbing/Skjern. Så vi vil opfordre vores egen borgmester i Thisted, Niels Jørgen Pedersen, til at komme på banen. Han har for ganske nyligt i landsdækkende og regionale medier lanceret et forslag om at ændre kommunens navn fra ”Thisted Kommune” til ”Thy Kommune”, bl.a. med følgende begrundelse lørdag i Kristeligt Dagblad: ”Jeg har egentlig ikke tænkt på det som smart, men som noget vi står sammen om, fordi det er det, vi er. At sætte fokus på vildskaben, naturen og det gode liv. Jeg tror, det kan være med til at øge bosætningen endnu mere, vi er en af de landkommuner, som får flere folk ind end for to år siden. Det er lidt usædvanligt.”
Vi kan fuldstændigt tilslutte os borgmesterens argumenter. Hensynet til den vilde natur, som vi værdsætter højt – og som også er en forudsætning for turismen – og bestræbelserne på at fastholde og fremme bosætningen må også gælde for os i den nordlige del af kommunen.
Plan- og Landskabsstyrelsen under Ministeriet for Landdistrikter har bedt kommunen om inden den 27. oktober at gøre rede for ”lokalpolitiske forhold, herunder kommunens holdning til en mulig testcenterplacering”. Er dette sket uden at inddrage kommunalbestyrelsen og borgerne – eller hvornår skal det ske?
Kom nu på banen borgmester!
På vegne af Bulbjergnatur Connie W Larsen

 
4.11.2023
Fra Nordjyske:
Stacks Image 30