Respect for naturklenodiet Bulbjerg
BulbjergNatur
  • © 2022 Christen Axelsson Contact Me 0

BulbjergNatur

16.6.2022

Modtaget fra Bent Wigotski:


Ny aftale skal bane vejen for langt flere solceller og vindmøller på land - men kirker kan stadig protestere
Regeringen har landet en aftale om planloven, der skal sikre bedre rammer for udbygning af vedvarende energi. KL uddeler ros, men ærgrer sig over, at kirken fortsat har mulighed for at gøre indsigelse mod vindmøller.

Læs hele beskrivelsen her:

https://www.altinget.dk/artikel/ny-aftale-om-planloven-skal-bane-vejen-for-langt-flere-solceller-og-vindmoeller-paa-land?SNSubscribed=true&ref=newsletter&refid=forsiden-torsdag-morgen-160622&utm_campaign=Altinget.dk&utm_content=Forsiden%20torsdag%20morgen%20160622&utm_medium=e-mail&utm_source=nyhedsbrev




21. marts 2022

Hej alle,

Se lige denne her, især kortet.
Med venlig hilsen
Bent

Nordsjællandske kommuner takker nej til vindmøller - i forvejen har de ikke en eneste

https://nyheder.tv2.dk/samfund/2022-04-20-nordsjaellandske-kommuner-takker-nej-til-vindmoeller-i-forvejen-har-de-ikke-en


 Bent Wigotski
Wildersgade 2B, 3.th.
1408 København K
Hej alle,

Som det fremgår af nedenståene har kommunerne ikke ligefrem fat i den lange ende i denne sag.

Med venlig hilsen
Bent (fra artikel i Kristeligt Dagblad)



Det er os, der skal se borgerne i øjnene
Tine Maria Winther


— LINDA SUHR
Birgit Stenbak Hansen (S), borgmester i Frederikshavn og formand for klima- og miljøudvalget i Kommunernes Landsforening, støtter udbygningen af solcelle- og vindmølleanlæg, men forudser modstand
Tirsdag fremlagde regeringen reformudspillet ”Danmark kan mere II”. Udspillet skal blandt andet udfase fossile brændsler og frem mod 2030 firedoble produktionen fra solcelleparker og landvindmøller. Men de landskabelige og visuelle konsekvenser bliver store. Som formand for Klima- og Miljøudvalget i Kommunernes Landsforening rækker Birgit Stenbak Hansen (S) ”lige hånden i vejret”.
Hvorfor gør du det, Birgit Stenbak Hansen?
Kommunerne er enige i, at vi skal levere i forhold til den grønne omstilling, som kræver plads til store vindmølle-, biogas- og solcelleanlæg. Men nu er den opgave forceret, og der er lagt pres på. Så jeg rækker lige hånden i vejret på kommunernes vegne, for jeg kender de første fem kommuner, hvor det har været meget svært at rejse vindmølle- og solcelleparker. Så svært, at det har kostet ændringer i det politiske flertal. Det er ikke fordi, vi er bange for borgerne, men vi skal være opmærksomme på, at vi ikke kan tromle hen over folk, som nok ikke var flyttet på landet, hvis de vidste, at det var sådan her, de skulle bidrage.
Du kan godt forstå, man ikke vil bo i et solcelleanlæg?
Ja, men hvis du leder efter, om jeg ikke synes, at vi skal levere på den nye dagsorden, er det forkert, for det gør jeg. Vi bliver bare nødt til at snakke med hinanden om, hvordan vi gør det bedst, for vi kan ikke feje ind under gulvtæppet, at ikke alle synes, vindmøller, solcelle- og biogasanlæg er det smukkeste i verden. Derfor skal vi også se, om vi kan gøre det klogt ved at samle anlæggene. Vi kunne forestille os opp-områder (offentlige-private partnerskaber, red.), hvor stat, private investorer og kommuner opkøber jord og laver energi-øer på land. Og så skal der selvfølgelig være et økonomisk incitament for de borgere, der bliver ramt.
Hvad er dine betænkeligheder?
At skulle bo nær meget store elementer: At man skal kigge på biogasanlæg, vindmølle- og solcelleanlæg, og måske tænke, at man købte stedet her for at se marker. Vi skal jo op i en stor skala nu, og kommunerne har erfaring for, at der er modstand. Den modstand anerkender og respekterer vi, men vi skal så finde ud af, hvordan vi gør det mere spiseligt. Lokalsamfund skal vide, hvad der er 
in it for me, for at sige det på godt dansk.
Snak og klingende mønt er nok til at vende stemningen?
Nej, for der er vitterligt mennesker, der oplever at få både psykiske og fysiske symptomer af at bo nær store vindmøller. Så jeg tror, vi kommer til at opkøbe områder, huse, gårde og sige, at så er det her, anlæggene ligger.
Er du bange for, at beliggenheden kommer til at vende den tunge ende nedad geografisk?
Jeg er ikke meget for at tale ”dem og os”, men der er da forskel på Herlev og Lemvig, når man taler om at sætte store landvindmøller op.
Kan prisen for grøn omstilling blive for høj?
Det korte svar er nej. Men jeg minder om, at når vi går ud fra mødelokalerne, møder vi borgere, som nok kan være enige i det overordnede, men ikke i placeringen.
Ville du bo ved siden af en vindmøllepark?
Du kan ikke regne med mig, for jeg er en af dem, der synes, vindmøller er pæne. Men når jeg besøger min far og andre, der bor nær vindmøller, siger det da ”swuung, swuung, swuung”. Jeg er smerteligt bevidst om, at det ikke er nok at sige, at de har et højere formål.

Birgit Stenbak Hansen
Født den 29. januar 1967 i Volstrup ved Sæby.
Uddannet sygeplejerske.
Socialdemokratisk borgmester i Frederikshavn siden 2014.
Formand for Klima- og Miljøudvalget i Kommunernes Landsforening.

 Bent Wigotski
Wildersgade 2B, 3.th.
1408 København K